Søsætning af Rivamare 38
I opbevaringssæsonen 2019/20 har Yacht Service haft fornøjelsen af at passe og pleje en Rivamare 38.
Et italiensk legende af en båd, næsten 12 meter lang og udstyret med to stk. Volvo Penta D6 motorer, hver med 400hk, der giver båden en tophastighed på 40 knob.
Vi har udført al teknisk service på motorer, generator m.v. og desuden har vores kunde haft specifikke ønsker omkring ændring og optimering af diverse design- og tekniske løsninger.
Dette top eksklusive fartøj er udstyret med Seabob undervandsscootere, så både ladesystem og håndteringsfaciliteterne skulle forbedres. Båden har selvfølgelig udover rengøring og bundmaling fået Yacht Service´s ultimative polering, så den står knivskarpt til sejlersæsonen.
Derudover har vi repareret og sprøjtelakeret dels en lille skade, dels en reklamation for Riva i Metallicgrå med klar lak. Hvis man kan sprøjtelakere denne farve midt på fribordet, så vil vi påstå, at vi kan lakere ethvert fartøj . . .
Ingen opgave er for stor eller lille for Yacht Service, vi tilbyder præcis de løsninger, du ønsker for din båd som kunde.
I videoen her kan du følge søsætningen af båden sammen med Yacht Service teamet og de glade kunder.